Saturday, May 19, 2007

Vintips: Billig-brag H

EB.DK: I denne uge smager kup!s vinanmelder Anders Grøndahl på vine til topkarakterer, der samtidig er rigtig billige.

Af Anders Grøndahl

Hvor herligt at blive positivt overrasket. Og for mig er det virkelig noget særligt, når en rødvin til 29 kroner smager godt, og den så tilmed er fra Chile. Ikke nok med det. En gammel kending, Domaine l’Estagnol i Sydfrankrig, er kommet i en ny superårgang, og den smager derefter. Simpelthen topvin til 45 kroner.

Domaine l'Estagnol
2005 Tradition, Ventoux, Frankrig

Seks ud af seks stjerner

Se, det er en af mine yndlings-sommervine. Solmoden, saftig og krydret med provencalske urter i en grad, så jeg straks fantaserer om lammekøller med rosmarin, timian og hvidløg. Jøsses, hvor det hele passer sammen.

Pris: 45 kroner hos A Vinstouw i Herning, tlf. 97 12 14 16

Santa Carolina
Vistana, 2006 Cabernet Sauvignon, Chile

Fem ud af seks stjerner

Jo, gu’ kan jeg da smage, at der er tale om en billig vin. Men den gør det rigtig godt, denne saftige, solmodne og ukomplicerede chilener. Mørk og liflig triller den hen over ganen, efterladende et spor af solbær og mynte.

Pris: 29 kroner i Fakta

Leyda Classic
2006 Carmenère, Rapel Valley, Chile

Fire ud af seks stjerner

Blød og lækker med solbær og mynte-krydring i den klassiske Chile-stil. Nem at drikke og vellavet, men uden den nuancerigdom, jeg værdsætter.

Pris: 64 kroner hos www.wine.dk

Næste uges vin-kup!

Weingut Bründlmayer
2005 Grüner Veltliner, Ried Loiser Berg, Østrig

Seks ud af seks stjerner

Yes, det her er en hvidvin efter mit hjerte. Sprød, vibrerende ren, liflig, citrusagtig og flerdimensional med herlige toner af nykværnet hvid peber, hyld og moden frugt. Og bagerst dette lækre pift af terroir (jordsmag, red.) og mineraler. Kom så med de grillede jomfruhummere.

Pris: 122 kroner hos Jysk Vin i Randers, tlf. 86 40 44 44

***

Tuesday, May 15, 2007

Forkæl sanserne med chilensk rosevin


Danskerne har fået smag for rosévin. Salget er mere end fordoblet på ét år og ventes at fortsætte sin himmelflugt. Og specielt til den forestående grillsæson anbefales en velsmagende, all-round rosévin af højeste kvalitet – Santa Rita Rosé fra Chile.

Danskerne kastede sidste år deres kærlighed på rosévinen. Det betød, at salget steg med hele 115 % i forhold til 2005. Men modsat andre trends er interessen for rosévin alt andet end en kortvarig flirt. Det er derimod et seriøst forhold, der ventes at tilføre dette års salgskurve yderligere 50-60 %.

”Flere forhold har haft betydning for rosévinens stigende popularitet: Sidste års gode sommer og de mange udlandsrejser, hvor danskerne har drukket rosévin under sydlige himmelstrøg. Derudover passer den bløde og runde karakter godt til vores smagsløg, og rosévinens uhøjtidelighed gør sig perfekt til den danske hygge,” siger Morten Berg-Stærk, Brand Manager hos AMKA.

Dyrket på kvalitet
Én rosévin, der er værd at supplere sommerhyggen med, er Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon. Den stammer fra ét af de ældste og mest prestigefyldte vinhuse i Chile; Santa Rita. Her forenes Chiles kombination af perfekte klima- og jordbundsforhold med stolte traditioner og moderne produktionsanlæg. Hele blandingen giver tårnhøj kvalitetsvin af international standard.

Og Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon er ingen undtagelse. Den er produceret af Cecilia Torres, der som den første kvinde netop er blevet kåret til ’Årets winemaker 2007 i Chile’. En prestigefuld titel, som vidner om, at denne rosévin har fået de bedste betingelser for at give alle vinelskere en verdensklasse oplevelse.

Vinanmelderne synes også at være enige. Eksempelvis gav Alt for Damerne også Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon fire ud af fem stjerner (Stor velsmag) den 15. marts 2007.

Stor smagsoplevelse
I takt med at danskerne efterspørger mere og mere rosévin, er udvalget eksploderet. I dag
tilbyder vinhandlere og supermarkeder mange gode kvalitetsvine, men med en Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon er man sikret en smagsoplevelse helt i top.

”Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon er en skøn, elegant og frugtduftende vin fra Chile, der med sin delikate bouquet giver en frisk og fornem smag, ” siger Morten Berg-Stærk.

Han understreger samtidig, at rosévinen har et hav af anvendelsesmuligheder. Mikset af sød frugt og pikant syre fremhæver alt fra fisk til bøffer, men rosévinen kan også sagtens nydes alene. Fx er et glas køligt Santa Rita Rosé helt perfekt, mens man venter på, at grillkullene bliver varme.

Yderligere information, priser og forhandlere oplyses:
AMKA • Tlf.: +45 8641 9600 • www.amka.dk

FOTO:
Højt opløselige fotos kan rekvireres hos Marketingsassistent Heidi Mark (8641 9600)

***

Saturday, May 12, 2007

Vin – lidt af en kunst


Egentlig er det oplagt, synes Lene Voller, ejer af Vingalleriet. Et galleri i Vestergade, der også er en vinbutik. Eller en vinbutik, hvor der også er galleri.

»Folk, der går op i vin, går også tit op i kunst,« siger hun.

»Og så er vin jo også lidt af en kunst,« siger Mathias Voller, søn og ansat i butikken:

»Og da vi så billederne af Stypa, som vi udstiller nu, tænkte jeg, at de som vin er i mange lag. Lukker man øjnene, kan man smage mindst ti lag i vin, man kan tale om de to ting på samme måde,« siger han.

Vinflaskerne står i hvide reoler, på væggene hænger farvestrålende billeder, og på podier glaskunst.

»Vi håber, at folk vil komme forbi, så de kan få et glas vin, vi har altid åbne flasker. Måske vil de læse avisen. Andre vil kigge på billederne. Og så håber vi, at folk, der arbejder eller bor her, vil komme forbi, når de mangler en flaske vin til bøffen,« siger Lene Voller.

»Og så er jeg altid parat til at snakke om vin.«

»Ja, du er også,« siger Mathias Voller.

Lene Voller har i flere år drømt om at åbne Vingalleriet:

»Jeg har arbejdet med vin de sidste 15 år. Undervejs kom kunstinteressen med. Det er de to ting, jeg brændende interesserer mig for, og jeg synes, det var oplagt at kombinere dem.«

De har ledt efter lokale et lille års tid. En lørdag var hun og Mathias forbi lokalerne, der på daværende tidspunkt husede Galleri Nørby.

»Og det øjeblik, vi kom herind, sagde jeg til Mathias, ‘det skal være her’. En uges tid senere ringede ejendomsmægleren og sagde, at nu havde han fundet et sted, som han forhandlede med. Det var ubeskriveligt, da vi fik at vide, at det var her. Her er perfekt,« siger hun.

»Både lokalerne, kvarteret og de mennesker, der bor her. Den forskellighed og afslappethed vil vi gerne have i butikken,« siger Mathias.

Vin fra hele veden
Han bruger al sin vågne tid på vin, er begejstret og får lys i øjnene af at fortælle om de Chablis-vine fra Maison Tricon, butikken får hjem i juni:

»Ej, de bliver værd at komme forbi efter, et hus, der kun laver Chablis og på den klassiske måde. De smager fantastisk,« siger han. »Sådan rigtigt Chablis.«

Chablis-vinene er udvalgt som resten af vinene i Vingalleriet:

»Vi har ikke ‘fire for hundrede’, men vine, vi synes er noget særligt. Det er vin fra hele verden, som vi selv har smagt og valgt, og vi kan stå inde for hver vin,« siger Lene Voller, der sammen med Mathias Voller og ‘gamle kolleger og gode venner’ selv udvælger al vin, der sælges:

»Vi kan virkelig stå inde for det hele. Kunsten og vinene. Og vi tror, at folk hurtigt vil opdage, at selv om der står en stor bronzefigur i vinduet, så er det ikke så seriøst, at man skal vide alt om vin og kunst for at gå herind. Man kan også bare smage og kigge lidt.«

Vingalleriet, Vestergade 8, København K, tlf. 33 91 16 00

***

Vinsmagning #2 @ Norma Vinimport

 
Posted by Picasa

Lars K @ Norma Vinimport

 
Posted by Picasa

Tuesday, May 1, 2007

Bongorama Vinklub - Vinsmagning #2


Næste vinsmagning er torsdag den 10. maj 2007 kl. 17 hos Norma Vinimport. Du skal være tilmeldt for at kunne deltage i arrangementet. Det er gratis at deltage.


Skriv til mig, hvis du er interesseret i at deltage.


OPDATERING! Arrangementet er nu udsolgt.


Om Norma Vinimport


Norma Vinimport har lige siden begyndelsen i 1997 specialiseret sig i at finde de gode unge vinproducenter, før de bliver etableret. Ofte dem der har fået særdeles gode anmeldelser i den internationale fagpresse – men som endnu ikke var slået an i den brede befolkning.


Det er lykkedes så godt, at vi i dag har en eksklusiv vifte af leverandører, som producerer vin af høj kvalitet.Kærligheden til vinene fra Rhône og Bourgogne ses tydeligt i vores udvalg.


Det frankofile skinner igennem. Men alt i alt er Norma på en konstant og kompromisløs søgning efter høj kvalitet, overalt hvor den kan findes.


Tak til Lars K.


***

Man kan godt vaere med i Bongorama Vinklub selvom man drikker bajere!

Posted by Picasa

Nu skal de italienske vine smages...MIT HJEMLAND!

Posted by Picasa

Det er "Phaenomena" helt til venstre!

Posted by Picasa

"Skal du smage Phaenomena?"

Posted by Picasa

Roomies i Tuborgsvinget!

Posted by Picasa

En fokuseret vinkender

Posted by Picasa

Vinklubben paa vej ind i Tuborgsvinget!

Posted by Picasa

Der tages notater

Posted by Picasa

Vinklubben smager...spytter de eller sluger de??

Posted by Picasa

Bongorama Vinklub i Custom House

Posted by Picasa