Thursday, November 22, 2007

Verdenskendt vinorakel til Danmark


Danmark kommer på vinens verdenskort, når den legendariske vinguide Gambero Rosso 23. januar for første gang nogensinde bevæger sig uden for Italien sammen med en perlerække af top-producenter og afholder en vinbegivenhed i det helt store format i København.

Gambero Rosso er for vinfolk noget i stil med, hvad Michelin-guiden er for gourmeter: Det er en af verdens højst ansete, uafhængige guides for ”ædle dråber”, og det er uden sammenligning den vigtigste, når det gælder italiensk vin. Hvert år prøver og klassificerer Gambero Rossos korps af smagere op imod 20.000 italienske vine og beskriver dem i vinbibelen ”Wines of Italy”. De ypperste opnår den eftertragtede topmarkering Tre Glas. Og vine af den kaliber kan man opleve mange af den 23. januar i den gamle Børsbygning.

Den opsigtsvækkende vinsmagning foregår i Børsen-bygningen i København, og Gambero Rosso tager 49 italienske top-vinproducenter med sig.

Ved arrangementet får publikum mulighed for at møde og stille spørgsmål til ledelsen bag hver eneste producent. Næsten samtlige producenter bliver nemlig repræsenteret af deres ejer personligt, så salen bliver godt fyldt med gammel italiensk adel, dygtige vinfamilier og deciderede vinlegender som fx Angelo Gaja, der er en af vinverdenes store kultpersoner og yderst sjældent har ladet sig lokke udenlands til vinarrangementer.

Der bliver også lejlighed til selv at smage en række af Italiens bedste vine: Hver producent har fået lov at udvælge tre vine, som gæsterne kan smage på – altså knapt 150 spændende vine i alt. For samlere og professionelle er det også interessant, at det overvejende er de vine og årgange, der netop i disse måneder frigives fra kældrene. Kendte og eftertragtede vintyper som Brunello, Barolo, ”supertoscanere” osv. er flot repræsenterede, men der er også udvalgt vine fra områder, som vinfolk betragter som nye stjerner, fx Maremma.

I forbindelse med det eksklusive arrangement bliver der også afholdt to små seminarer. Her deltager fagfolk og enkelte private vinentusiaster i en guidet smagning af yderligere en række vine. Det helt særlige er, at seminarerne bliver ledet af Gambero Rossos to mest berømte eksperter, vinredaktørerne Daniele Cernili og Marco Sabellico. De fortæller om de udvalgte vines karakter, oprindelse og udvikling.

Der er begrænset adgang til arrangementet i Børsen. Det er gratis for professionelle fra klokken 10.30-16, men private kan komme med fra 16-19 for 195 kroner. Interesserede skal i god tid henvende sig til den danske arrangør, Publikum Kommunikation, på www.publikum.biz/gamberorosso, hvor man kan tilmelde sig efter først-til-mølle princippet.

***

Saturday, September 15, 2007

Vintips: Barolo


I denne uge smager Ekstra Bladet's vinanmelder Anders Grøndahl på Barolo-vine, der kræver at man vil betale, for at få den fulde oplevelse

Pludselig er Barolo blevet kult. Alle livsnydere kan ikke få nok af denne stejle, aristokratiske vin, men vil de betale for den? Desværre er svaret ofte nej, og derfor oversvømmes vi af billig-Baroloer. Men 60-70 kroner er ikke nok for at få del i de ægte Piemonte-glæder fra Norditalien. Så denne gang smager jeg en lige akkurat acceptabel billig-Barolo og siden den ægte vare til over 200 kroner flasken.

Massolino
2003 Barolo, Piemonte, Italien

Fem du af seks stjerner

Forskellen til ovenstående Barolo er himmelvid. Det her er den ægte, fint nuancerede, delikate, flerdimensionelle vare med masser af trøffel, tobak, te, mokka, hindbær og sorte oliven. Og ind over det hele svæver denne velsignede aroma af rose, tjære og kamfer. Kære venner, betal og få den ægte vare eller find en anden type vin.

Pris: 248 kroner hos www.wine.dk

Centopietre/Petrelli
2004 Salice Salentino, Puglia, Italien

Fire ud af seks stjerner

Et bud på en billigere, men stadig ædel vin kunne overraskende nok være denne Salice Salentino på druerne Negroamaro og Malvasia Nera, der har fået en let dosering barrique. Flot, kødfuld, saftig og dyb i stilen. Meget blød og indsmigrende.

Pris: 88 kroner hos www.wine.dk

Manfredi
2003 Barolo, Piemonte, Italien

To ud af seks stjerner

Ganske pæn, men lidt rå og grumset Barolo på indkøbte overskudsdruer. Den har lidt af den klassiske te- og trøffelaroma med toner af rose indover, men smagen er ret hård med en mangel på frugt. Den vinder dog ved dekantering.

Pris: 89 kroner i Fakta

Næste uges vin-kup!

Quara
2006 Cafayate Valley, Chardonnay, Argentina

Fire ud af seks stjerner

Sprød, delikat, liflig, enkel og ganske herlig hvidvin på den populære Chardonnay-drue. De gør det godt i Argentina. Denne hvidvin er velskabt, uden banaliteter.

Pris: 30 kroner i Fakta

***

Thursday, September 13, 2007

THIBAULT LIGER-BELAIR

1 Hautes Cotes de Nuits 'Corvée de Villy'
1 Nuits Saint Georges 'Le Charmotte'
1 NSG 1 cru 'Les Porets'
1 NSG 1 cru 'Les Saint Georges'
1 Corton Grand Cru 'Les Rognets'
1 Corton Grand Cru 'Les Renardes'
Ovenævnte og -afbillede six-pack 1995,- ( norm. 2187,-)
gratis leveret i Danmark.

Tuesday, August 28, 2007

Domaine Saladin-tilbud


tilbud i uge 35 skrevet med gult til ære for Niels Boe.
12 flasker af Maries (og søsterens) biovin frit leveret på en Bongoadresse. Vælg mellem ren Grenache (Haut-Brissan) eller ren Syrah (Chaveyron 1422). Det er saftige sager.
Marie- Laurence Saladin
Normalpris 1425,-
Bongopris 1211,25

Wednesday, June 27, 2007

Egesnapsen fra Schackenborg nu i butikkerne


Så er den her – Egesnapsen fra Schackenborg

En god råvare i form af bygmalt fra De 5 Gaarde, et bestemt stykke egetræ, og ikke mindst faglig ekspertise og stolthed i forædling og design er opskriften bag denne nye egesnaps.

Et egetræ fra Schackenborg, bygmalt fra De 5 Gaarde’s marker og en ide af H.K.H. Prins Joachim er grundstammen i en ny snaps, som bliver fremstillet helt fra bunden hos det nye mikrodestilleri Braunstein i Køge. Her bliver råvarerne forædlet til gyldne dråber med en blød og rund smag, hvortil egetræet bidrager på en blid og harmonisk måde. Den flotte gyldne farve kommer udelukkende fra egetræet. Intet andet end de rene råvarer er tilsat. En anderledes snaps der er velegnet til en god frokost, men også på andre tidspunkter fx som en morgenbitter.
Egetræet er specielt udvalgt fra Gallehus skov, der hører under Schackenborg og udvikler en helt unik smag sammen med snapsens gode karakterer. I flasken finder man en egestav fra træet og på bagsiden af etiketten findes et gammelt skovkort, samt de helt præcise GPS koordinater for træets rødder. I Gallehus skov er egetræet desuden den foretrukne art til nyplantning.

Egesnapsen introduceres netop nu på de steder, hvor danskerne i forvejen køber produkter fra De 5 Gaarde – i Coop’s kæder Irma, Kvickly og SuperBrugsen samt fra flere restauranter.

Egesnapsen bliver et forædlet landbrugsprodukt, som indskriver sig med tradition og fornyelse i den lange række af kvalitetsprodukter fra De 5 Gaarde, hvor smagsoplevelse, kvalitet og produktion efter enkle og sunde principper er i højsædet. Råvarerne avles på Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs, mens udvalgte eksperter står for selve forarbejdningen. Sortimentet dækker bredt og består af vaskede kartofler, fersk kylling, ost, mel og brød, oksespegepølser samt en række øl, der er navngivet efter personer fra gårdenes historie.

Om De 5 Gaarde

De fem slotte og herregårde bag De 5 Gaarde er drevet i overensstemmelse med gode, traditionelle driftsformer, og produktionen foregår efter sunde og enkle principper. De fem gårde leverer højt forædlede landbrugsprodukter, der tilgodeser forbrugernes efterspørgsel på kvalitet og smagsoplevelse. De 5 Gaarde og Egesnaps er reg. varemærke tilhørende De 5 Gaarde A/S.

Fremstillingsmåden for egesnapsen er patenteret.

Læs mere på www.de5gaarde.dk

***

Thursday, June 21, 2007

Sommer tid er rose tid

Der er et gammelt mundheld der siger: ”Sommer tid er rosé tid. Tid til sol, sommer og rosé.” – R Elkjær 1997.

Selv om der er gået nogle år siden denne poetiske vending blev udbassuneret første gang, har de ikke desto mindre samme skær af sandhed over sig.

Med denne udmelding skyder vi sommeren og nyeste udgave af vores ordgejl af os.
Da foråret stod i Syrah’ens tegn i almindelighed og Saint Joseph i særdeleshed, må sommeren vel for en ordens skyld også have et tema – udover det årlige tilbagevende, øverst beskrevede tema. Men for at vi ikke skal fortabe os i teoretiske tankerækker over mulige og umulige tematikker; går vi straks til biddet.

Sommertemaet er: (ta da daa)
VIN!! Gerne hvid. Men da også rød. Til terrasse, altan, gårdmiljø, strande,fjordrejer, asparges og bøffer på grill. Ta’ den for et et tema!

Weingut Weiser – vores mand i Mosel – er på vej hjem med hans 2006. Hans anden årgang lavet i egen kælder, som han købte for ganske nyligt. Og så er han fyldt 30. Tillykke med det.

Så kommer der mere Grüner Veltliner fra endnu en ny producent fra Østrig. Meget passende for årstiden hedder huset; Weinhof Grill !!? Det ligger i et mindre område i Donauland der hedder Wagram.

Ellers er det bare at sige, at vine på Grenache, Syrah og Mouvedre egner sig godt til det meste og så lidt til.

Og så lige som i kirken efter præstens prædiken lidt praktisk information:
Norma Vin holder lukket i uge 29. Ferie forstås.
Så god sommer og på snarligt gensyn.

Norma Vinimport
Rosenørns Allé 36
1970 Frederiksberg C
Tlf +45 3536 9240
Mail vin@normavin.dk
Web www.normavin.dk

***

Saturday, May 19, 2007

Vintips: Billig-brag H

EB.DK: I denne uge smager kup!s vinanmelder Anders Grøndahl på vine til topkarakterer, der samtidig er rigtig billige.

Af Anders Grøndahl

Hvor herligt at blive positivt overrasket. Og for mig er det virkelig noget særligt, når en rødvin til 29 kroner smager godt, og den så tilmed er fra Chile. Ikke nok med det. En gammel kending, Domaine l’Estagnol i Sydfrankrig, er kommet i en ny superårgang, og den smager derefter. Simpelthen topvin til 45 kroner.

Domaine l'Estagnol
2005 Tradition, Ventoux, Frankrig

Seks ud af seks stjerner

Se, det er en af mine yndlings-sommervine. Solmoden, saftig og krydret med provencalske urter i en grad, så jeg straks fantaserer om lammekøller med rosmarin, timian og hvidløg. Jøsses, hvor det hele passer sammen.

Pris: 45 kroner hos A Vinstouw i Herning, tlf. 97 12 14 16

Santa Carolina
Vistana, 2006 Cabernet Sauvignon, Chile

Fem ud af seks stjerner

Jo, gu’ kan jeg da smage, at der er tale om en billig vin. Men den gør det rigtig godt, denne saftige, solmodne og ukomplicerede chilener. Mørk og liflig triller den hen over ganen, efterladende et spor af solbær og mynte.

Pris: 29 kroner i Fakta

Leyda Classic
2006 Carmenère, Rapel Valley, Chile

Fire ud af seks stjerner

Blød og lækker med solbær og mynte-krydring i den klassiske Chile-stil. Nem at drikke og vellavet, men uden den nuancerigdom, jeg værdsætter.

Pris: 64 kroner hos www.wine.dk

Næste uges vin-kup!

Weingut Bründlmayer
2005 Grüner Veltliner, Ried Loiser Berg, Østrig

Seks ud af seks stjerner

Yes, det her er en hvidvin efter mit hjerte. Sprød, vibrerende ren, liflig, citrusagtig og flerdimensional med herlige toner af nykværnet hvid peber, hyld og moden frugt. Og bagerst dette lækre pift af terroir (jordsmag, red.) og mineraler. Kom så med de grillede jomfruhummere.

Pris: 122 kroner hos Jysk Vin i Randers, tlf. 86 40 44 44

***

Tuesday, May 15, 2007

Forkæl sanserne med chilensk rosevin


Danskerne har fået smag for rosévin. Salget er mere end fordoblet på ét år og ventes at fortsætte sin himmelflugt. Og specielt til den forestående grillsæson anbefales en velsmagende, all-round rosévin af højeste kvalitet – Santa Rita Rosé fra Chile.

Danskerne kastede sidste år deres kærlighed på rosévinen. Det betød, at salget steg med hele 115 % i forhold til 2005. Men modsat andre trends er interessen for rosévin alt andet end en kortvarig flirt. Det er derimod et seriøst forhold, der ventes at tilføre dette års salgskurve yderligere 50-60 %.

”Flere forhold har haft betydning for rosévinens stigende popularitet: Sidste års gode sommer og de mange udlandsrejser, hvor danskerne har drukket rosévin under sydlige himmelstrøg. Derudover passer den bløde og runde karakter godt til vores smagsløg, og rosévinens uhøjtidelighed gør sig perfekt til den danske hygge,” siger Morten Berg-Stærk, Brand Manager hos AMKA.

Dyrket på kvalitet
Én rosévin, der er værd at supplere sommerhyggen med, er Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon. Den stammer fra ét af de ældste og mest prestigefyldte vinhuse i Chile; Santa Rita. Her forenes Chiles kombination af perfekte klima- og jordbundsforhold med stolte traditioner og moderne produktionsanlæg. Hele blandingen giver tårnhøj kvalitetsvin af international standard.

Og Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon er ingen undtagelse. Den er produceret af Cecilia Torres, der som den første kvinde netop er blevet kåret til ’Årets winemaker 2007 i Chile’. En prestigefuld titel, som vidner om, at denne rosévin har fået de bedste betingelser for at give alle vinelskere en verdensklasse oplevelse.

Vinanmelderne synes også at være enige. Eksempelvis gav Alt for Damerne også Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon fire ud af fem stjerner (Stor velsmag) den 15. marts 2007.

Stor smagsoplevelse
I takt med at danskerne efterspørger mere og mere rosévin, er udvalget eksploderet. I dag
tilbyder vinhandlere og supermarkeder mange gode kvalitetsvine, men med en Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon er man sikret en smagsoplevelse helt i top.

”Santa Rita Rosé Cabernet Sauvignon er en skøn, elegant og frugtduftende vin fra Chile, der med sin delikate bouquet giver en frisk og fornem smag, ” siger Morten Berg-Stærk.

Han understreger samtidig, at rosévinen har et hav af anvendelsesmuligheder. Mikset af sød frugt og pikant syre fremhæver alt fra fisk til bøffer, men rosévinen kan også sagtens nydes alene. Fx er et glas køligt Santa Rita Rosé helt perfekt, mens man venter på, at grillkullene bliver varme.

Yderligere information, priser og forhandlere oplyses:
AMKA • Tlf.: +45 8641 9600 • www.amka.dk

FOTO:
Højt opløselige fotos kan rekvireres hos Marketingsassistent Heidi Mark (8641 9600)

***

Saturday, May 12, 2007

Vin – lidt af en kunst


Egentlig er det oplagt, synes Lene Voller, ejer af Vingalleriet. Et galleri i Vestergade, der også er en vinbutik. Eller en vinbutik, hvor der også er galleri.

»Folk, der går op i vin, går også tit op i kunst,« siger hun.

»Og så er vin jo også lidt af en kunst,« siger Mathias Voller, søn og ansat i butikken:

»Og da vi så billederne af Stypa, som vi udstiller nu, tænkte jeg, at de som vin er i mange lag. Lukker man øjnene, kan man smage mindst ti lag i vin, man kan tale om de to ting på samme måde,« siger han.

Vinflaskerne står i hvide reoler, på væggene hænger farvestrålende billeder, og på podier glaskunst.

»Vi håber, at folk vil komme forbi, så de kan få et glas vin, vi har altid åbne flasker. Måske vil de læse avisen. Andre vil kigge på billederne. Og så håber vi, at folk, der arbejder eller bor her, vil komme forbi, når de mangler en flaske vin til bøffen,« siger Lene Voller.

»Og så er jeg altid parat til at snakke om vin.«

»Ja, du er også,« siger Mathias Voller.

Lene Voller har i flere år drømt om at åbne Vingalleriet:

»Jeg har arbejdet med vin de sidste 15 år. Undervejs kom kunstinteressen med. Det er de to ting, jeg brændende interesserer mig for, og jeg synes, det var oplagt at kombinere dem.«

De har ledt efter lokale et lille års tid. En lørdag var hun og Mathias forbi lokalerne, der på daværende tidspunkt husede Galleri Nørby.

»Og det øjeblik, vi kom herind, sagde jeg til Mathias, ‘det skal være her’. En uges tid senere ringede ejendomsmægleren og sagde, at nu havde han fundet et sted, som han forhandlede med. Det var ubeskriveligt, da vi fik at vide, at det var her. Her er perfekt,« siger hun.

»Både lokalerne, kvarteret og de mennesker, der bor her. Den forskellighed og afslappethed vil vi gerne have i butikken,« siger Mathias.

Vin fra hele veden
Han bruger al sin vågne tid på vin, er begejstret og får lys i øjnene af at fortælle om de Chablis-vine fra Maison Tricon, butikken får hjem i juni:

»Ej, de bliver værd at komme forbi efter, et hus, der kun laver Chablis og på den klassiske måde. De smager fantastisk,« siger han. »Sådan rigtigt Chablis.«

Chablis-vinene er udvalgt som resten af vinene i Vingalleriet:

»Vi har ikke ‘fire for hundrede’, men vine, vi synes er noget særligt. Det er vin fra hele verden, som vi selv har smagt og valgt, og vi kan stå inde for hver vin,« siger Lene Voller, der sammen med Mathias Voller og ‘gamle kolleger og gode venner’ selv udvælger al vin, der sælges:

»Vi kan virkelig stå inde for det hele. Kunsten og vinene. Og vi tror, at folk hurtigt vil opdage, at selv om der står en stor bronzefigur i vinduet, så er det ikke så seriøst, at man skal vide alt om vin og kunst for at gå herind. Man kan også bare smage og kigge lidt.«

Vingalleriet, Vestergade 8, København K, tlf. 33 91 16 00

***

Vinsmagning #2 @ Norma Vinimport

 
Posted by Picasa

Lars K @ Norma Vinimport

 
Posted by Picasa

Tuesday, May 1, 2007

Bongorama Vinklub - Vinsmagning #2


Næste vinsmagning er torsdag den 10. maj 2007 kl. 17 hos Norma Vinimport. Du skal være tilmeldt for at kunne deltage i arrangementet. Det er gratis at deltage.


Skriv til mig, hvis du er interesseret i at deltage.


OPDATERING! Arrangementet er nu udsolgt.


Om Norma Vinimport


Norma Vinimport har lige siden begyndelsen i 1997 specialiseret sig i at finde de gode unge vinproducenter, før de bliver etableret. Ofte dem der har fået særdeles gode anmeldelser i den internationale fagpresse – men som endnu ikke var slået an i den brede befolkning.


Det er lykkedes så godt, at vi i dag har en eksklusiv vifte af leverandører, som producerer vin af høj kvalitet.Kærligheden til vinene fra Rhône og Bourgogne ses tydeligt i vores udvalg.


Det frankofile skinner igennem. Men alt i alt er Norma på en konstant og kompromisløs søgning efter høj kvalitet, overalt hvor den kan findes.


Tak til Lars K.


***

Man kan godt vaere med i Bongorama Vinklub selvom man drikker bajere!

Posted by Picasa

Nu skal de italienske vine smages...MIT HJEMLAND!

Posted by Picasa

Det er "Phaenomena" helt til venstre!

Posted by Picasa

"Skal du smage Phaenomena?"

Posted by Picasa

Roomies i Tuborgsvinget!

Posted by Picasa

En fokuseret vinkender

Posted by Picasa

Vinklubben paa vej ind i Tuborgsvinget!

Posted by Picasa

Der tages notater

Posted by Picasa

Vinklubben smager...spytter de eller sluger de??

Posted by Picasa

Bongorama Vinklub i Custom House

Posted by Picasa

Sunday, April 1, 2007

Skift fyraftens-pilsneren ud med hvidvin

Jeg ved godt, at du foretrækker rødvin eller en pilsner efter arbejde, men hvis du nu siger, at ham den skaldede vinfyr på Business.dk tvang dig til det...

...tror du så ikke, du vil kunne slippe af sted med at byde kollegerne på et glas hvidvin uden at risikere stigmatisering som ukultiveret (som kvinde) eller tøset (som mand)?

Sådan lyder opfordringen fra Business.dks faste vinblogger, Rasmus Holmgaard, i en fredagskommentar her på siden. Her giver han tips til, hvilke hvidvine, der vil være gode at servere i stedet for den traditionelle fredags-pilsner eller rødvin.

Klik her for at læse vinbloggen.

***